 |
 |
 |
 |
Et møde ved Congo-floden – Republikken Congo, dag 5-7
Dr. Øster I presume? Sådan sagde Torbjørn da vi mødtes i Brazzaville lige efter jeg havde krydset Congo-floden og var ankommet til hovedstaden i Republikken Congo. Jeg blev helt paf for jeg havde selv tænkt mig at sige præcis det samme bare med hans navn i stedet.
Han lignede sig selv fra de billeder jeg havde set. Totalt eventyrerlook med det lange skæg og den af de mange kilometer på farten slidte hat. Signaturhatten.
Vi klikkede med det samme. Og snakkede syv timer i træk. Den første dag.
Mange af jer har sikkert læst om Torbjørn. Hans historie – den korte version – har været fortalt i et væld af medier danske som udenlandske.
Torbjørn har en plan. Han vil besøge alle verdens lande. I én sammenhængende rejse. Uden at tage hjem til Danmark undervejs. Uden at flyve. Med mindst 24 timer i hvert land. Og ved at skaffe alle visummer lokalt (altså uden at sende et af sine pas hjem og få visum i Danmark). For et budget på 20 USD om dagen.
Det er der ingen mennesker der har gjort før Torbjørn.
Men der er en anden der har gjort noget der minder lidt om det, men er lidt mindre radikalt. Ham vender vi tilbage til.
Torbjørn er nu omkring halvvejs – og har siddet fast i Centralafrika, verdens sværeste region at få visummer i, i snart et halvt år. Han har været afsted i snart 2 ½ år. Jeg tror godt jeg må sige at lidt dansk selskab var tiltrængt.
Vi røg vandpibe ved Congo-floden mens lyn og torden bragede om ørerne på os (det er regnsæson nu). Vi drak øller ved Mami Wata længere nede ad floden med udsigt tværs over floden til Kinshasa på den anden side. Vi gik ture i byen. Og røg mere vandpibe og drak flere øl. Mens jeg fik Torbjørns historie. Og han fik min. Undervejs gik det op for mig at der er flere lag i Torbjørns historie – heraf lag jeg syntes var vanvittigt interessante. Så jeg foreslog at vi lavede et interview. Torbjørn var med på idéen og vi brugte i alt 3 lange dage på interviewet. Berlingske og BT (som har fælles rejseredaktion) har i dag givet tilsagn om at bringe artiklen, som jeg selv i al ubeskedenhed synes har potentialet til at blive rigtig spændende (har ikke skrevet den endnu men håber den bliver god..). Og umiddelbart forinden havde de antaget en af mine øvrige rejseartikler. Så Øster er en glad mand. TAK til den flinke redaktør (som muligvis læser med her på facebook). Hun er min tidligere JP-kontakt der nu er skiftet til Berlingske/BT – tak fordi du gider bringe mine artikler!
Jeg kunne skrive meget mere om Torbjørn og hans på mange måder ganske forrykte projekt – men resten må I vente med at få til artiklen kommer (og dette indlæg er gjort privat så det ikke kan deles for lige at give lidt eksklusivitet til den kære avisredaktion der gider bringe artiklen).
I mellemtiden kan I følge Torbjørns projekt hans hjemmeside og på facebook – på once upon a saga – samt på diverse andre funky medier (instagram, reddit, youtube and whathavewe som jeg ikke har forstand på).
Lidt billeder vedhæftes. Et par billeder af Torbjørn og et par hurtige snaps fra Brazzaville (hvor tiden gik mere med at ryge vandpibe og drikke øl end at lege turist så ikke så mange ophidsende billeder denne gang beklager).
PS Deres udsendte kan endvidere oplyse at en pakke toastbrød i et kæmpestort supermarked i Brazzaville koster 40 kroner. Bare in case der var nogen der lige sad og tænkte på hvad sådan en sag mon stod i i Congo.
PPS jeg er allerede draget videre til den næste land (naturligvis) – mere herom senere – men det sidste billede i serien kan man se min hjemmearbejdsplads i dag.. taget i den lille, ydmyge lejlighed hvor jeg nu bor. Den er på beskedne 312 m2 og jeg har haft den helt for mig selv i dag – naturligvis inklusiv 7 badeværelser – samt 8 Mbps internet så Østerboy kunne streame seneste afsnit af bedrag..Hoho!
